Dette indhold er sponsoreret

Den egyptiske kultur er mystisk, farverig og utrolig fascinerende. Det er et fantastisk land at rejse i på grund af de mange kulturelle og historiske seværdigheder, den storslåede ørken, de skønne strande og meget mere. Men det er samtidig også et land, hvor de fleste har lyst til at hive kulturen med hjem fra. Mange bliver inspireret, når de rejser i Egypten, og den egyptiske kultur bevæger sig mere og mere ind i indretningen rundt omkring på grund af dens varme. Vi har derfor i denne artikel samlet inspiration til, hvordan du kan indrette et egyptisk inspireret hjem.

Farver, perler og guld

Indbyggerne i det gamle Egypten havde meget karakteristisk tøj og smykker. Tøjet og smykkerne bestod af masser af farver, perler, guld og motiver, som vi kender det fra afbildninger af Kleopatra og Nefertiti. Du kan overføre disse traditioner til din indretning ved at købe en masse smukke og farverige perler. Prøv derefter at lave dine egne perleplader, der afbilder gamle, egyptiske motiver og hæng dem op på væggen. Du kan også lave flotte smykker af perler, som du kan bruge som pynt rundt omkring i hjemmet. Prøv også at finde så mange små og fine skåle, lamper og andre nipsting i guld, som du kan, og sæt dem op i vindueskarme og på sofaborde.

Egyptiske tæpper

Hvis du ønsker et egyptisk inspireret hjem, kan du ikke komme uden om de ægte egyptiske tæpper. Egyptiske tæpper er essensen af egyptisk kultur med deres flotte, farverige og dekorative mønstre. Det karakteristiske ved egyptiske tæpper er de gyldne, brune og rødlige nuancer, som udspiller sig i et smukt ornament. De skaber associationer og minder til markeder og boder i Egypten, hvor lokale står og sælger de smukkeste tæpper. Egyptiske tæpper kan være ret dyre i Danmark, så prøv at find nogle, der er produceret i Egypten. Det bedste resultat får du selvfølgelig, hvis du selv køber et lokalt tæppe med hjem fra Egypten. Det gør også historien om tæppet meget mere personlig, spændende og autentisk.

Skulpturer og pyramider

Du kan ikke nævne Egypten uden også at nævne pyramider. Der findes omkring 138 pyramider i Egypten, og de er fantastiske levn helt tilbage fra oldtidens Egypten. Der ligger så meget kultur og historie indlejret i afbildningen af en pyramide. Du bør derfor også sørge for at have et par pyramider rundt omkring i hjemmet, hvis du ønsker at fuldføre den egyptiske stemning i indretningen. Der findes massevis af flotte skulpturer af pyramider, men du kan også finde små statuer af de gamle egyptiske guder, hvis du gerne vil variere. Du kan finde sådanne skulpturer og statuer i alle prisklasser, da de produceres til både turistshops og til dyre specialbutikker.