De gode gamle ægyptere gav meget til menneskearten, som vi kunne arbejde videre på. Vi fik et skriftsprog, store arkitektoniske bygninger, religion og nogen vil hævde filosofi. 

De gamle ægyptere dannede ramme om de samfund, der skulle opstå derefter – særligt i vesten. Det gamle Grækenland og Romerriget får ofte en masse ros og ære for at have gjort det og det. Men i virkeligheden burde vi være bedre til at rette vores blikke mod Ægypten, hvor civilisationerne begyndte at ligne noget, vi kender i da. Og så er spørgsmålet må meget længere er vi kommet? 

nutid

Fremtiden og fremskridt hører uløseligt sammen – eller?

I det gamle Ægypten var den masse utrolig gode ting, som vi kunne tage med videre og vi nu kunne skrive om. Skrivekunsten er en af de største og vigtigste opfindelser i menneskehedens historie.

Prøv at forestille dig, hvordan det var før, man kunne nedfælde sine ord på papir eller på en stenklods. Fortiden fandtes kun i fortælling og med grave. Folkemunde skulle diktere, hvordan vi så på fortiden. Vi kunne ikke kigge på kilder, der kunne komme nærmere sandheden. 

Derudover skulle vi kunne huske alting selv inde i hovedet. Der var ikke meget hjælp til regnskab, bogholderi eller hverdagslivet. Man ikke skrive ned, hvem der skylder hvad, hvorfor og hvornår de skulle komme tilbage. Man kunne sende en bestillingsseddel ned til markedet. Man kunne ikke skrive et brev til en ven, der var rejst. 

I dag kan vi tage vores telefon op og have et opkald. VI kan også benytte vores tommelfingre og skrive en besked. Så vi er kommet langt. 

I dag har vi ting som en elektrisk trækvogn, tænk hvor stor nytte man havde haft den for 5000 år siden. Altså hvis man også lige havde elektricitet. 

Nye tider, nye problemstillinger

Og det er netop næste pointe. Selvom vi i dag lever i overflod med produkter, services og kommunikation, som de gamle ægyptere slet ikke ville kunne forstå, er vores liv ikke problemfri. 

Alle generationer kigger tilbage med nostalgi på fortiden, men ønsker sig sjældent at være født i et andet århundrede, end det de var født i. dengang var der ikke biler, ikke fly, ikke telefoner og ikke særligt dygtig hygiejne. 

Der var frygt for døden af vilde dyre, virusser og mulighed for at imperiet kunne styrte sammen og død og ødelæggelse kunne hærge i byen. Mennesker døde i krige og kampe i så stor en grad, at vi slet ikke kan forstille os det i dag. 

Men i dag står vi med en klimakrise. Vi står med mulighed for verdenskrige, som man slet ikke kunne forestille sig dengang. Vi står med mulighed for overbefolkning. Alle tidsaldre og teknologier stiller nye udfordringer. 

fremtiden

Velfærden og levestanden er forlænget

Er vi så slet ikke kommet videre? Er det hele bare relativt og kan være godt det samme? 

Nej, sådan hænger det formentlig ikke sammen. For selv på globalplan vil vi i dag have langt længere levetid. Vi har langt bedre fremtidsudsigter for individet. Vi har bedre leveforhold og generelt betydelig bedre levestandard. 

Et fattigt menneske i Danmark vil leve i overflod sammenlignet med en velhavende ægypter for 5000 år siden.