Indretningen af kontoret er ikke bare en sjov lille aktivitet, man kan sætte i gang med. Det er bund seriøst. For indretningen af kontoret danner ramme om det arbejde, der bliver udført på det.

Det gode arbejde, af de gode og sunde ansatte bliver ikke afviklet ved, at du sidder indelukket på et surt og gråt kontor. Her falder effektiviteten og glæden ved arbejdet betydeligt. Det behøver ikke være sjovt at komme ind på arbejdspladsen, men det må aldrig give en dårlig følelse i kroppen. 

Her skal du få introduceret en bedre og sjovere indretning af kontoret. 

Ægypten

Indret med underholdning og leg

Det er ikke et børneværelse, der skal indrette, det er et kontor. Men det betyder ikke, at ferieminderne fra Ægypten eller andre nipsting ikke kan få lov at fylde i indretningen. 

Husk på, at med underholdning og leg kommer man længst på den triste og lange arbejdsdag. 

Derfor vil I med fordel kunne indrette jeres kontor først med effektivitet og det praktiske in mente. Derefter skal I så overveje at få farver, nipsting, underholdning og sjove ting ind på kontoret. Det må gerne være sådan på arbejdspladsen, at der plads til at koble fra, når man lige har arbejdet meget koncentreret i flere timere. 

Man rejser sig op går over til kaffemaskinen, hvor der er en bold eller andet underholdning, man kan fordrive tiden med, mens man genoplader batterierne. For på en lang arbejdsdag, hvor der skal laves regnskab og printes 200 papirer til morgendagens møde på jeres laserprinter, bliver hovedet tungt og får svært ved at få det hele til at hænge sammen. 

Derfor skal der være åndehuller og afslappende steder på arbejdspladsen, hvor man kan trække noget luft. Foruden selvfølgelig de udendørsområder, hvor man faktisk kan trække noget luft. 

smarte stole

Få styr på de essentielle ejendele

Allerførst skal I dog have styr på de helt essentielle ting, som et kontor skal have. Det kan igen være laserprinter. Selvom vi lever i 2021, er der ikke mange kontorer, som kan se sig fri fra at skulle printe papir. 

Derudover skal der være skriveborde, tavler, behagelige stole, flotte mødelokaler og det hele med farver, med dynamik og med naturligt lysindfald. Vi mennesker har større tendens til at opleve stress og depression, hvis vi ikke får sollys og har planter, vi kan kigge på og passe. 

Nogle kontorer tager den endda endnu videre og får sig installeret en kontorhund. Hunden passes af alle på kontoret, som er interesseret i hunden. Det giver en hjemlig fornemmelse og får skuldrene til at falde inden det sure møde. 

 

Alle de kontoransatte har en holdning

Inden I begynder at kaste om jer med skriveborde og –stole, så husk at få alle de ansattes holdning til indretningen. Det behøves bestemt ikke være på et møde, hvor alle skal sidde og sige noget. 

Nogle mennesker er rent faktisk ligeglade eller har en meget laissez faire holdning til indretningen af kontoret – det skal også accepteret. Men send en mail rundt, hvor man kan skrive en ide eller to. Det behøver ikke være mere end det. Der kommer med garanti noget guld ud af det.