Skoelskeren elsker et godt skodesign, og i dag lancerer alle de store skodesignere en fuld kollektion af sko min. 2 gange om året. Men alle store skodesignere har en særlig styrke eller kendetegn, som Skoelskeren mener man som tommelfingerregel skal have i baghovedet, når man køber sko. Dvs. nogle skodesignere er bare bedre til at lave sandaler end andre og nogle skodesigneres hæle er bare sjovere end andres.

Skoelskeren har her kun plukket et lille udvalg skodesignere og vil ikke afvise, at Skoelskeren laver en follow up senere. Men kun hvis Skoelskeren fornemmer det vitterligt er brugbart for nogle, for ellers er det bare spild af god blogplads.

Men Skoelskerens betragtninger lyder som følgende:

Lad os tage de klassiske franske først

Roger Vivier:

Manolo, Marc og all I andre, I kan godt gå hjem og vugge, for ingen har, efter Skoelskerens mening, endnu slået the grand old man franske Roger Vivier. Vivier så skoen som en skulptur og hans kendetegn er den skulpturelle udforming af hælen på dameskoen. Skoelskeren har kun respekt til overs, for de som har et par Vivier i skabet.

Robert Clergerie:

Endnu en franskmand skal næves for at mestre enkle rene linier og klassiske skoformer. Et håndværk Skoelskeren til stadighed mener ikke kan hævdes nok, efter hun har prøves adskillige skomærker, der åbenbart har glemt håndværket bag et par gode sko. Og det giver ømme fødder og grimme sko i det lange løb.

Christian Louboutin:

Franske Louboutin blev kendt for sine platform espadrilles men har senere raffineret sine sko, der for langt de flestes vedkommende har et par karakteristiske røde sÃ¥ler som kendetegn. Louboutin er uforskammet dyre og uforskammet sexede. Skoelskeren har dem pÃ¥ listen over “must have”.

Pierre Hardy:

Skoelskeren kan kun sige, at hun må eje et par franske Peirre Hardy sko en dag. Hans styrke er den fetishinspirerede stilet, der nærmest går over i det skulpturelle. Desuden er Pierre Hardy en af de eneste skodesignere, der slipper afsted med at lave en blank laksko i 2006.

De klassiske italienske

Salvatore Ferragamo:

Italienske Salvatore blev rig af at lave gode håndlavede sko til Hollywood jet settet. Men de fleste penge tjente han på at forfine stiletten hjemme i italien. Ferregamo står for den den helt klassiske pump med den helt korrekte hæl.

Sergio Rossi:

Sergio Rossi blev kendt pÃ¥ at sætte krystaller og andet glimmer pÃ¥ damesandalen og Skoelskeren er en “bling bling tøs”, sÃ¥ hun mÃ¥ eje et par karakteristiske Rossi en dag. Det gik sÃ¥ godt med limpistolen at krystalsandalen mester i dag delvis ejes af Guccikoncernen. Det er ægte italiensk dekadence.

Dolce & Gabbana:

Egentlig burde dette notoriske designerpar ikke være med på denne liste, da de ikke udspringer af skohåndværket men mere er tøjdesignere. Alligevel har deres flabede Rock’n’roll punk sko med de overvældende effekter skabt historie, så de må nævnes her. En skamløs fremhævelse af logo kendetegner disse sko.

Alle de andre

Marc Jacobs:

Amerikanske Marc Jacobs særlige kendetegn er ballerinaskoen, han designer ganske vist, som alle de andre, en fuld linie af både dame og herresko, men Skoelskeren synes stadig at hans ballerinasko er de smukkeste - bevares hans stiletter er fine, men ligner lidt alle de andre. Og man kan lige så godt erkende, hvad man er bedst til - skomager bliv ved din læst eller Marc bliv ved din ballerina.

Manolo Blahnik:

Spanske Manolo Blahnik, kan i dag takke “Sex and the City” for at hans stiletsandal med tynde stropper er blevet et must i næsten enhver kvindes garderobe. Hans kendetegn er den høje sko, med en Ã¥ben svang og stropper i forskellige udforminger til at holde skoen pÃ¥ foden. Og det skal man ikke kimse af.

John Fluevog:

Amerikanske John Fluevog er mester i unisex sko. Ingen kan designe tunge støvler i sort læder med en em af goth, fetish og motorcykler som Fluevog og hans kendetegn er en særlig kraftig (chunky) hæl.

Jimmy Choo:

Kinesiske Jimmy Chow, eller Choo som det blev til, blev kendt på at lave håndlavede satinsandaler til bl.a. Prinsesse Diana. Siden er hans mærke blevet opkøbt og kommercialiseret og Skoelskeren finder at netop Choo-skoen er ved at fjerne sig for langt væk fra den originale kilde. Således har de Choo-sko, der sælges i butikken i dag, hverken designmæssigt eller kvalitetsmæssigt noget som helst med de oprindelige Choo sko at gøre.
Derfor står der heller ikke et par Choo sko i Skoelskerens skab, da Skoelskeren mener, man kan købe katteskidt i måneskin for dyrt. Men det fjerner ikke, at de oprindelige Choo-sko var geniale.

Patrick Cox:

Engelske Partick Cox har tilføjet en ny dimension til skoen, nemlig skotilbehør eller skosmykket. Hans særlige kendetegn er, at der næsten altid er en detalje og lidt tingel tangel på skoen og så er hans hæle ikke helt ueffen.

Steve Madden:

Til sidste vil jeg nævne amerikanske Steve Madden, der oprindeligt blev kendt for sine plateau sko. Men Steve har den anden fordel at han rent faktisk evner at designe smukke sko til en rimelig pris. SÃ¥ har pengepungen ikke rÃ¥d til Blahnik og alle de andre, sÃ¥ er Steve Madden et glimrende alternativ pÃ¥ næste alle omrÃ¥der. BÃ¥de hans støvler og sandaler har fin “look and feel” af luxus og glamour.

Skoelskeren har forsøgt at nævne de designere, hvis udgangspunkt er uddannelse indenfor sko og som udpringer af en ren skotradition (med undtagelse af D&G). Alle modehuse har en egen skokollection, men ofte er den designet af nogle af de overnævnte personer her.

Der findes sikkert også en del skodesignere, som Skoelskeren ikke har nævnt, men det må komme i en fortsættelse og imens er I velkommen til at lægge navne i kommentarboksen - særlige kvindelige skodesignere efterlyses - så Skoelskeren kan gå på jagt efter flere smukke sko. Indtil da vil skoelskeren trække sig tilbage og holde sommerferie, så I hører sikkert først fra Skoelskeren igen om en lille måneds tid.

Go get ‘em!