Metro Fashion Week update
Metro Fashion week er på sit højeste og vi, i redaktionen, har haft småtravlt med at besøge begivenheder under eventet. Vi startede turen i torsdags, hvor vi besøgte Fields. Det var meget hyggeligt og menneskeforladt. Fields er gigantisk stor og tilsyneladende var det ikke alle der havde travlt med at lære at blive trendy og modekorrekt.
Jeg benyttede naturligvis lejligheden og gik på jagt efter nye inspirationer for at spændendegøre mit forårs klædeskab og finde forslag til jer, læsere. Billederne af mine fund samt priser og steder de kan købes kommer naturligvis på i løbet af næste par dage.
![]()
![]()
![]()
Jeg hilste også på et par nye designere, som havde fået et hjørne med symaskiner og et bord, og med mange øjne over skulderen kunne de inspirerende og kreativt kreere noget anderledes tøj. Blandt de nye mærker var Susy Madsen Copenhagen, Ida Collatz, Postk’art v/Katrine Nielsen, funkyunderwear v/Helene Otte, Designeriet som består af mærker Ulvedal v/Camilla Ulvedal Carlsen, Særlig klud v/Louise Boserup, TRASHprint af Hekla mm.


![]()
H&M havde inviteret en DJ som opfriskede tøjet en smule med de funky rytmer og samtidig holdte de småtrætte model-casting panel vågen . DJ-en var i hvert fald et besøg værd.
![]()
![]()
Vi besøgte Fields igen i går og højdepunktet var nok Fashion Showet, hvor Joachim nøje observerede smukke modeller i forårs undertøjskollektioner, mens jeg kastede et par blik over de unge mænd, som viste både overkrop og med lidt held nogle faste baller i alt for stramme cowboy bukser.
Tøjet de præsenterede var bl.a. fra Debenhams, Bahne, Ilse Jacobsen, H&M, Only, Companys, Vila, Vero Moda, Jack & Jones, Triumph mm.
Alt for trætte og mætte af indtryk, med nye inspirationer bevægede vi os væk fra alt for overfyldte Fields og forsvandt i metroen mod hjemdestinationen.
Hvis du slet ikke har haft mulighed for at deltage i Metro Fashion Week, er der en sidste chance i dag, hvor både Magasin, Fields og Frederiksberg Center har åbnet. Det kan godt være vi ses derinde!
